Lasse Enggaard
SEO-specialist | Partner
Profil opdateret
Lasse Enggaard er AI- og SEO-specialist, partner i webbureauet webro og daglig leder af kontoret i Aabenraa. Han har arbejdet med SEO siden 2015 og med AI-synlighed og AI-automatisering siden 2022.
Jeg hjælper virksomheder med at blive fundet – på Google og i AI-svar. Webro har kontorer i Odense og Aabenraa, og vi løser opgaver i hele landet.
11 år med det samme grundspørgsmål: hvordan bliver en virksomhed fundet af de mennesker, der leder efter den?
Svaret har ændret sig undervejs. Fra søgeord og links til struktur, autoritet og nu AI-genererede svar. Opgaven er den samme: at optimere mine kunders virksomheder, så de bliver fundet, valgt og vokser.
- 11 årmed SEO
- 15+ brancheroptimeret
- 200+ søgeordi top 5 på Google
- 30+ kundernævnt i AI-svar
Metode: Placeringer målt i Google Search Console og rank tracking på webros kundeportefølje. AI-omtaler målt ved manuelle prompts i ChatGPT og Gemini. Opgjort august 2026.
Jeg har arbejdet med virksomheder i mere end 15 brancher, herunder entreprenører, VVS- og murerfirmaer, dyreklinikker, rekrutteringsbureauer, advokater, revisorer, industriproduktion og webshops. Nogle skal findes lokalt, andre i hele landet. Fælles for dem er, at synlighed i dag ikke stopper ved Google. Folk spørger ChatGPT og Gemini til råds i stedet for at søge, og det kræver, at man også har fokus på den del.
Jeg har udviklet interne værktøjer og systemer. Bl.a. har jeg udviklet interne dashboards, tilbudssystem og AI-agenter, der kører i daglig drift.
10 år som selvstændig har lært mig at drive forretning, ikke bare optimere hjemmesider. Jeg har selv skullet effektivisere interne processer og automatisere det, der tog for lang tid. Derfor taler jeg ikke kun placeringer og trafik, men hvad synligheden er værd for en virksomhed, samt hvordan man kan optimere interne processer.
Ekspertise
- Teknisk SEOCrawl, indeksering, schema, migreringer og sitestruktur
- Søgeord og intentHvad folk søger efter, og hvad de regner med at finde
- Indhold og strukturPillar og cluster, intern linkning og opbygningen af et website
- LinkbuildingHvilke links der rykker noget, og hvilke der bare koster penge
- AI-synlighed (GEO)Hvad der skal til for at blive nævnt i ChatGPT, Gemini og AI Overviews
- AI-automatiseringAgenter og workflows, der kører i drift til daglig
- Data og målingSearch Console, logfiler, rank tracking - og hvad tallene faktisk viser
- WordPressOpsætning, drift og udvikling af egne plugins
Sådan arbejder jeg med SEO og AI-optimering
- Jeg optimerer arbejdsgangen, ikke kun hjemmesiden
Tager noget for lang tid, laver jeg det om. Jeg bygger plugins og sætter AI-agenter til det rutineprægede, så jeg når mere på den samme tid.
- AI er arbejdskraft, ikke en tekstgenerator
Mine AI-agenter kører i drift hver dag og tager det rutineprægede, så jeg bruger tiden på det, der kræver et menneske. Kunden får mere for den samme time.
- Teknik og indhold hænger sammen
Man løser ikke et indholdsproblem med schema, og man løser ikke et hastighedsproblem med flere ord. Rigtig mange SEO-forløb går galt, fordi de kun tager den ene halvdel.
- Synlighed skal kunne måles
Placeringer og AI-omtaler betyder først noget, når de kan gøres op i kroner. Ellers er det aktivitet, ikke resultater.
Værktøjer jeg har lavet
WordPress-plugins
- Pillark - SEO plugin til intern linkbuilding mellem pillar- og cluster-indhold. Hent på WordPress.org
- Simple popup - Popup til hjemmeside
- Security-plugin - optimere sikkerheden på WordPress
- White label WordPress - tilpasning af admin-området, der gør WordPress mere simpelt at bruge
- Schema-optimering - SEO plugin til struktureret data. Hjælper Google og AI.
Interne systemer hos Webro
- Tilbudssystem - fra oplæg til færdigt tilbud i ét flow
- SEO-rapporter - automatisk afrapportering til kunder
- SEO analyse og audit - gennemgang af hjemmeside, og finder optimeringsforslag til SEO og GEO
- Tidsregistrering - overblik over hvor arbejdstimer
- AI-agenter - Flere AI-agenter kører dagligt på egne Linux-servere
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er Lasse Enggaard?
Lasse Enggaard er AI- og SEO-specialist, partner i webbureauet webro og daglig leder af kontoret i Aabenraa. Han har arbejdet med SEO siden 2015 og med AI-synlighed og AI-automatisering siden 2022.
Hvad er GEO, og hvordan adskiller det sig fra SEO?
GEO står for Generative Engine Optimization og handler om at blive nævnt i svar fra ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews. SEO handler om placeringer på en resultatside. Forskellen er, at der ikke er ti pladser at kæmpe om — der er ét svar, og enten er du med i det, eller også er du ikke.
Grundarbejdet overlapper. Teknik, struktur og autoritet tæller begge steder.
Hvordan kommer min virksomhed frem i ChatGPT og Gemini?
Modellerne henter deres svar fra kilder, de kan læse og stole på. Det kræver tre ting: at dit indhold svarer direkte på spørgsmålet i stedet for at lægge op til det, at din virksomhed er beskrevet konsistent på tværs af dit eget site og andres, og at der er struktureret data, der fortæller maskinerne, hvem I er.
Omtaler på andre sites vejer tungt. En anbefaling på et brancheforum eller i en artikel bliver ofte den kilde, modellen citerer.
Hvad koster SEO?
Hos webro starter et løbende SEO-forløb typisk fra 5.000 kr. om måneden. Prisen afhænger af, hvor stort websitet er, hvor hård konkurrencen er på søgeordene, og om der skal produceres indhold undervejs.
Se SEO priser for de aktuelle pakker.
Hvor lang tid går der, før SEO virker?
De første målbare ændringer kommer typisk efter 2-3 måneder, og reel effekt på omsætningen efter 6-12. Tekniske fejl kan rykke hurtigere — en side, der ikke kunne indekseres, kan begynde at rangere inden for få uger.
Nye domæner tager længere tid end etablerede.
Hjælper webro også virksomheder uden for Sønderjylland?
Ja. webro har kontorer i Odense og Aabenraa og løser opgaver for virksomheder i hele Danmark. Møder holdes fysisk eller online, alt efter hvad der passer.

Kontakt
Erfaring
- 2025 – nu
Partner og daglig leder - Webro ApS
Webbureau i Odense og Aabenraa. Jeg er partner, daglig leder af Aabenraa-kontoret og står for SEO, teknisk optimering og AI-synlighed. Derudover udvikler jeg bureauets interne systemer.
- 2015 – 2025
Selvstændig inden for SEO og webudvikling
Hands-on arbejde med teknisk SEO, indholdsstrategi, linkbuilding og GEO. PHP, MySQL, Nginx, Linux og WordPress.
- 2024 – nu
Frivillig dronepilot - Brand & Redning Sønderjylland
Droneenhed under det sønderjyske beredskab.
- 2016 – 2020
IT-supporter - IT-Center Fyn
Support og drift med fast arbejdsplads på en SOSU-skole og et gymnasium. Her lærte jeg at fejlsøge systemer, jeg ikke selv havde bygget, og at forklare teknik for folk, der ikke er teknikere. Det er grundlaget for den tekniske forståelse, jeg bruger i SEO i dag.
- 2014 – 2016
IT-supporter elev - EUC-Syd, Sønderborg
Udlært IT-supporter.
Oplæg
- PwCOplæg om SEO, 2025
- Business AabenraaOplæg om SEO, 2024






